Jeg er narkoman. Jeg er afhængig af kaffe, smøger, internet, tv, sukker, mad, selskab, fysisk aktivitet, sex, andre folks anerkendende blikke (måske i særhed hvis de folk har en vis status og i særdeleshed hvis de samtidig er af det modsatte køn), af mit billede af mig selv som jeg har behov for at få bekræftet konstant, af at retfærdiggøre alt hvad jeg gør, af at have fornemmelsen af at være en del af noget og af tusind andre større og mindre ting som alle sammen fylder mit liv ud.
Jeg er en meget civiliseret narkoman – bevares! Mit misbrug er ikke større end de flestes. Men ikke desto mindre. Hvis bare en af alle de ting og impulser som fylder mit liv blev taget fra mig ville jeg opleve en ”kold tyrker”. Jeg ville blive fysisk og psykisk rystet. Jeg ville opleve min fornemmelse af mening blafre i vinden. Alle der har prøvet at give et eller andet op har oplevet det. Det ”hul” der bliver efterladt er næsten umuligt at lade være utildækket men bliver meget hurtigt fyldt af noget andet som giver mig ”meningen” tilbage. Én last bliver så at sige overtaget af en anden. Når jeg holder op med at ryge bliver jeg i stedet fed osv.
Der er ikke noget galt med alle disse ting. De er en del af livet. Det der er galt er, at de tager pladsen for noget andet.
Hvad er det for et ”hul” der opstår når jeg nægter mig selv et eller andet? Et hul har et potentiale. Det indeholder alle muligheder. Det er inspiration. Men når det er fyldt op er det bare det, og kan ikke være andet.
Så min fornemmelse er at der i dette hul ligger en sensitivitet overfor det som har en kvalitet i mit liv, en åbenhed overfor verden som noget andet i mig ikke kan bære at opleve. Det bærer et ansvar med sig som jeg ikke er villig til at påtage mig og derfor beskæftiger den side af mig sig hele tiden med at få lagt låg på hullet.
Det er meget tydeligt med en ”rigtig” narkoman. Hvordan hele deres liv er viet til den dæmon der hedder junk, som stjæler pladsen fra alt andet.
Vi lever i en verden som hele tiden fortæller os at vi kan få hvad vi vil have og at vi ikke skal nægte os selv noget. Kan du få det er det tåbeligt ikke at tage det. Hvis noget er godt er mere af det bedre! Se hvad det har skabt af overvægtige mennesker i USA f.eks.
Jeg har kendt nogen mennesker som har været langt ude i alkoholmisbrug og som har fundet sig helt nede i rendestenen og set at det næste skridt tager livet af dem og først der har været i stand til at træde væk fra misbruget. De må resten af deres liv se sig selv i spejlet og stille sig op foran andre og sige: ”Goddag mit navn er Peter Hansen (navnet ændret af red.) jeg er alkoholiker”. I det øjeblik de glemmer det og tror at de har styr på sig selv, begynder de at drikke igen. Så måske ligger der et arbejde for os alle sammen i at minde os selv om at hvis ikke vi ser i øjnene at vi er styret af vores svaghed så er det svagheden der styrer os.
”Goddag mit navn er Søren Christensen og jeg er narkoman!”
