Fornuft

Der er en klog mand (og det er desværre ikke mig:-)) der har sagt ”Når det regner bliver fortovet vådt!”. Det er jo så logisk at det er viist. Og tænk bare hvor vi glemmer den slags åbenlysheder. At alt hvad vi gør uværgeligt har en helt konkret konsekvens i nær eller fjern fremtid. Vi undrer os over hvorfor ting sker i verden og hvorfor vi ender i de situationer vi nu gør og glemmer at det alt sammen er en konsekvens af noget der er gået forud.

Jeg læste i avisen at der er mere og mere såkaldt ”road-rage” altså vrede og voldsomme reaktioner i trafikken. Det tager man som et tegn på at vi mister mere og mere kontrol men det kunne vel også ses i lyset af de reguleringer som bliver flere og flere. I de store byer og mange andre steder sker der det mærkelige at man snævrer vejene ind og laver chikaner, sikkert i den bedste mening om at lavere fart giver færre ulykker. Der sker så bare det at da vi jo har forskellige temperamenter og tempi, bliver de hurtigere tvunget til at følge de langsomstes tempo, og er der noget der skaber vrede så er det at blive afbrudt og holdt tilbage. Så der sidder en hel flok som bare vil igennem og koger og venter på dem der ikke lader sig slå ud af det langsomme tempo.

Sådan er det faktisk på mange områder efterhånden. At de hurtige og dygtige og kvikke bliver tvunget til at vente på de langsomme og tunge. Ikke at der er noget galt med at være langsom og tung, men det har nogen konsekvenser at indrette andres liv efter dem som er det. Vrede og desillusion og tab af tro på systemet osv. Gad vide om det er vores demokratibillede som går grassat her? At vi har misforstået det og tror vi alle er ens og derfor skal have ens betingelser og for at alle kan være med, sætter vi barren så lavt at det passer alle. Det er efterhånden sandt med vores uddannelsessystem. Der bliver brugt så meget krudt på dem der ikke kan følge med at der er meget lidt til dem der kunne gøre en ekstraordinær indsats. Og igen – jeg siger ikke at indsatsen for de svage ikke skal gøres, men at balancen er røget.

Vi lægger opmærksomheden de mærkeligste steder. Jeg tager tit til London i embeds medfør og flyver med Ryan air. Ganske ofte udspiller der sig regulære dramaer i lufthavnen i Stansted fordi Ryan driver en politik med ganske simpelt at lukke gaten uanset om folk står lige på trapperne. Børnefamilier der står og ser på at deres fly endnu holder lige dér, men som ikke kan komme ud til det af principielle grunde. Der bliver intet gjort for at hjælpe de stakkels mennesker, men skulle de blive lidt ophidsede, hvad ethvert nogenlunde begavet menneske vel kan forstå forekommer, at man lige hæver stemmen og prøver at italesætte uretfærdigheden, står der fluks 5 personaler omkring dem, ikke for at hjælpe men udelukkende for at dysse dem ned. Jeg mener, hvad forestiller man sig? Og hvad er formålet? Sidder der nogen og beregner den slags eller er det bare sådan et sted man ender fordi man forsøger at regulere noget et andet sted? Som sikkerhedschecket der vel egentlig bare er der for at stresse og irritere os alle sammen inden vi sætter os op i flyet, da alt hvad vi skal bruge for at kapre et fly eller lave en bombe jo kan købes helt legalt efter security.

Er vi ikke kommet så langt ud i snørklede hensyn at vi er nødt til at starte på en frisk? Se på det hele med helt friske øjne og så kun regulere det der er helt livsnødvendigt at regulere? Ellers tror jeg ærlig talt at vi alle mister respekten for fællesskabet!